BK Stjernen har plads til alle
Vi er stolte af at vinde 'En Del af Noget Større-prisen'. Med DBU's egne ord vinder vi prisen med følgende begrundelse:
"Uanset køn, nationalitet eller fysiske begrænsninger så har BK Stjernen plads til alle. I et socialt belastet område i Svendborg ligger klubben, der repræsenterer hele 24 nationaliteter. ”Plads til alle” er en del af klubbens DNA. Klubbens mangfoldighed tæller dog ikke kun mange nationaliteter. Klubben tilbyder hjemløse at spille fodbold helt gratis. Derudover kan eleverne på byens specialskole ugentligt gå på plænen i klubben. BK Stjernen er udelukkende drevet af frivillige kræfter." - https://www.dbu.dk/nyheder/2022/marts/fodboldpriser-hylder-bredden/
Udover æren modtager klubben, 25.000 kroner til det videure arbejde for at være 'En Del af Noget Større'.